Grønlænderne gider ikke stemme til folketingsvalg

VALG: Under halvdelen af alle stemmeberettigede grønlændere stemte ved folketingsvalget i 2015. Valgdeltagelsen i Grønland har ved de seneste tre valg været milevidt fra niveauet i resten af rigsfællesskabet.

Når alle voksne stemmeberettigede danskere, færinger og grønlændere i løbet af foråret eller forsommeren bliver kaldt til stemmeurnerne og får mulighed for at vælge 179 medlemmer til Folketinget, så er det sandsynligvis ikke en invitation til at deltage i det repræsentative demokrati, som særligt mange grønlændere tager imod. I hvert fald ikke, hvis tendensen ved de seneste tre folketingsvalg i 2007, 2011 og 2015 fortsætter.

Her har valgdeltagelsen i Grønland nemlig været kraftigt nedadgående fra 64,4 procent i 2007 over 57,5 procent i 2011, til at kun 49,9 procent af de mere end 40.000 stemmeberettigede i 2015 fandt vej til stemmeurnerne. Dermed var under halvdelen af alle voksne stemmeberettigede grønlændere med til at vælge Grønlands to folketingsmedlemmer.

Login