Færøsk landsstyremedlem for finanser træder tilbage efter spirituskørsel

Formand for partiet Fólkaflokkurin og landsstyremedlem for finanser, Jørgen Niclasen, træder tilbage som landsstyremedlem. Han blev taget for spirituskørsel, da han kørte efter morgenmad morgenen efter en våd aften.

53-årige Jørgen Niclasen træder tilbage fra sin post som landsstyremedlem på Færøerne.

Det skriver det grønlandske medie Sermitsiaq

Afgangen sker som følge af en sag om spritkørsel. Til netavisen vp.fo forklarer Jørgen Niclasen, at spirituskørslen skete morgenen efter en aften, hvor han havde drukket. Da han satte sig i sin bil og kørte efter morgenmad, havde han stadig en promille i blodet. Samtidig fortæller han, at promillen ikke var så høj, at han mister sit kørekort.

Login