Misererne fra Rødehavet og Arktis afslører, at de danske fregatter er moderne potemkinkulisser

De danske fregatters utilstrækkelighed i Rødehavet og i Arktis viser, at dansk forsvar nu skal op i omdrejninger, så vi ikke kommer til at fremstå som en lilleputnation, der ikke magter at forsvare vort eget land, skriver Hans Otto Kristensen.

Udtrykket potemkinkulisse opstod i 1787 under kejserinde Katarina 2. den Stores besøg i de nyerobrede russiske områder ved Sortehavets nordkyst. For at imponere kejserinden og hendes gæster med en fremskreden kolonisering af området havde Grigorij Potjomkin opstillet landsbykulisser, der på afstand skulle ligne virkelig beboelse.

Ordet er efterfølgende ofte blevet brugt, når noget militært skulle imponere uden hold i virkeligheden.

Netop derfor kom denne klummes forfatter i tanke om det her omkring årsskiftet, hvor vi fik at vide, at Danmark vil sætte en af de nye fregatter af "Ivar Huitfeldt-klassen" ind ved Rødehavet, hvor den skal beskytte danske og udenlandske handelsskibe mod angreb fra houthierne, der sender missiler og droner mod skibene, der sejler gennem den smalle indsejling til og fra det sydlige Rødehav, Bab el-Mandeb-strædet.

Login