Alternativet beskyldes for koloniherrementalitet

Alternativets forslag om en nordatlantisk ministerpost får en ordentlig én på sinkadusen af SF og Færøernes udenrigsminister.

Alternativet vil gerne give Færøerne og Grønland en stærkere stemme og mere indflydelse i debatten om rigsfællesskabets fremtid. Derfor var en minister for Nordatlanten med i den palet på i alt 22 ministerier, som partiet foreslår oprettet.

"Vi ønsker at styrke samarbejdet og sammenhængskraften i rigsfællesskabet. Vi oplever, at både Færøerne og Grønland giver udtryk for, at de ikke har nok indflydelse og ikke er nok med i de forskellige udvalg og samtalerum. Vi mener, det er en forudsætning for et ligeværdigt samarbejde, at de får mulighed for at have en ligeværdig indflydelse," forklarer Alternativets grønlands- og færøerneordfører, Roger Courage Matthisen.

Partiet forestiller sig blandt andet, at ministerposten skal gå på skift mellem Danmark, Færøerne og Grønland. 

Login