Virksomheder venter vækst i 2015

KORT NYT: Der er postive forventninger til det nye år blandt de danske virksomheder. I en undersøgelse af DI’s Virksomhedspanel ser flertallet frem til et 2015 i vækstens tegn.

Ved indgangen til 2015 forventer knap 60 procent af virksomhederne i en undersøgelse af DI's Virksomhedspanel at øge omsætningen, og hver tredje forventer også at ansætte flere medarbejdere.

Langt de fleste virksomheder forventer at fortsætte deres investeringer i det nye år, og en del af dem har tænkt sig at investere i højere grad, end de gjorde sidste år. 

Ifølge undersøgelsen har 97 procent af virksomhederne planer om nye investeringer i 2015, enten herhjemme eller i udlandet. 85 procent regner med at investere mindst lige så meget, som de gjorde i 2014, mens næsten hver tredje regner med at øge deres investeringer i 2015.

Login