Værdighedsmilliard går til varme hænder

ÆLDRE: Kommuner vil i 2018 bruge i alt 89 procent af værdighedsmilliarden på flere varme hænder i ældreplejen. Det er ikke nødvendigvis en fordel, mener landsformanden for Danske Ældreråd.

En stigende del af den såkaldte værdighedsmilliard går ifølge Sundheds- og Ældreministeriet til varme hænder i den kommunale ældrepleje.

”Det er meget positivt, at kommunerne i stigende grad bruger pengene på flere medarbejdere. Sammen med god ledelse og klare værdier er medarbejderne den vigtigste ressource, når vi skal sikre en værdig pleje og omsorg af vores ældre,” siger ældreminister Thyra Frank i en pressemeddelelse.

I 2018 vil kommunerne bruge 89 procent af pengene til lønkroner. Sidste år var tallet 86 procent. I 2016 gik 66 procent af værdighedsmilliarden til ansættelser, mens kommunerne brugte 19 procent til indkøb af udstyr af forskellig art.

Login