V: Uddannelsespålæg er et kærligt puf til de unge

UDDANNELSE: Venstre vil ikke skrotte uddannelsespålægget, selvom en ny analyse fra DEA har vist, at det ikke virker efter hensigten. Heller ikke Dansk Folkeparti har planer om at rulle det tilbage.

Derfor har Venstre ingen planer om at fjerne pålægget, selvom en ny analyse fra DEA har vist, at 70 procent af de unge kontanthjælpsmodtagere, som i de seneste tre år er gået i gang med en uddannelse, efterfølgende er vendt tilbage til kontanthjælpssystemet.

Det fastslår partiets uddannelsesordfører, Peter Juel Jensen, som dog godt kunne have ønsket sig, at resultatet var bedre.

"Der er dog positivt, at uddannelsespålægget kan hjælpe omkring hver tredje ung, som er kørt fast i kontanthjælpssystemet. Pålægget er netop tiltænkt som et kærligt puf fra samfundet til de unge på kontanthjælp, og derfor skal vi holde fast i det. Så må vi gå i tænkeboks og finde ud af, hvad vi kan gøre for de 70 procent, der vender tilbage til systemet. Det er der jo ingen fremtid i, og vi ville også være et fattigt samfund, hvis vi tillod det," siger Peter Juel Jensen.

Login