V og S vil fuldtidsaktivere flygtninge, som allerede aktiveres meget mere end danskere

37-TIMERS AKTIVERING: Der tegner sig bred politisk enighed om skrappere aktiveringskrav til nytilkomne indvandrere. Men gruppen aktiveres allerede i dag langt mere end etniske danskere, viser ny analyse. Til gengæld er aktiveringsgraden for ikke-vestlige indvandrere på kontanthjælp lav. 

Trods store forskelle er Socialdemokratiet og Venstre enige om én ting: Flygtninge og indvandrere skal arbejde til gengæld for offentlig forsørgelse.

På weekendens landsmøde i Venstre varmede Jakob Ellemann-Jensen i sin formandstale op til et snarligt integrationsudspil, som skal skærpe aktiveringskravene til arbejdsløse indvandrere.

Ellemann opfordrede til en bred politisk aftale, der kan få flere indvandrere i job, og lagde dermed madding ud til regeringen, som til foråret har bebudet deres udspil til 37-timers aktivering af nytilkomne og indvandrere med fortsat integrationsbehov.

Login