Uenighed om fleksjobberes lønvilkår

FLEKSJOB: En ny aftale på industriområdet betyder, at fleksjobberes timeløn tilpasses deres arbejdsevne. Fleksjobbernes egen forening og Gigtforeningen raser, mens Radikale kalder aftalen glimrende.

Konkret betyder aftalen, at en fleksjobber med 80 procent nedsat arbejdsevne skal arbejde til en timeløn, der er 80 procent lavere end den timeløn, som er fastsat i overenskomsten.

Som udgangspunkt skal en fleksjobber have en nedsat arbejdsevne på 50 procent eller derover, hvis han skal visiteres til fleksjob af kommunen. Dermed kan aftalen betyde, at fleksjobberes timeløn halveres i forhold til deres fastansatte kollegers timeløn.

Endnu en forringelse
Aftalen er ifølge Landsforening af Fleks- og Skånejobbere endnu en alvorlig forringelse af fleksjobberes vilkår.

Login