Udenlandsk arbejdskraft med rod i papirerne får dobbelt-bøde

STRAMNING: Nu kan udenlandske virksomheder, der gentagende gange ikke registrerer sig korrekt i Danmark, blive ramt af dobbelt bødestraf. I byggeriet er arbejdsmarkedets parter positive over for ændringen. Venstre mener, at indsatsen bør følges op af mere fokus på indkrævning af bøderne.

Hvis en polsk håndværkervirksomhed eller et rumænsk malerfirma gentagende gange ikke melder sig hos myndighederne, når de arbejder i Danmark, vil bødehammeren fremover falde dobbelt så tungt som ved første overtrædelse.

Det er konsekvensen af en lovændring, der netop er trådt i kraft.

Fremover vil det medføre en bøde på 20.000 kroner, hvis en udenlandsk virksomhed mere end én gang ikke opfylder sin pligt til at registrere sig i det såkaldte RUT-register (Register for udenlandske tjenesteydelser.) Det er dobbelt så meget, som standardbøden ved den første overtrædelse.

Login