Tysk megastudie: Simpel brochure hjalp ledige i job

KEEP IT SIMPLE: En enkel brochure på fire sider fik beskæftigelsen til at stige med fire procent blandt tyske ledige, viser ny forskning fra Københavns Universitet. I Danmark vil man nu undersøge, hvordan man sikrer, at ledige modtager de mest nødvendige informationer. 

Værktøjskassen på beskæftigelsesområdet er proppet med mere eller mindre effektive metoder til at få ledige i job. Men nogen gange kan også meget simple kneb gøre en forskel.

En brochure med elementære råd om vellykket jobsøgning uddelt i starten af ledighedsperioden har vist sig at gøre en positiv forskel blandt tyske arbejdsløse. Især blandt de ledige med de dårligste jobudsigter viste brochuren sig effektiv. Her kom fire procent flere i job sammenlignet med ledige, som ikke havde fået brochuren.

Det viser et omfattende studie, som den dansk-tyske økonom Steffen Altmann har foretaget i samarbejde med forskere fra det tyske institut Briq og Massachusetts Institute of Technology (MIT).

Login