Troels Lund kender ikke omfang af AMU-snyd

MISBRUG: Undervisningsministeren kender ikke omfanget eller de økonomiske konsekvenser af den utilsigtede brug af VEU-godtgørelse, som han nu vil sætte en stopper for.

Undervisningsministeren fremsatte i slutningen af marts i år et lovforslag, som har til hensigt at dæmme op for "utilsigtet brug af godtgørelsesordningen", og som var en konsekvens af episoder med misbrug, hvoraf nogle er blevet beskrevet i pressen og nogle ifølge ministeren ved, at ministeriet har fået henvendelser om potentielt misbrug. I lovforslaget opgør ministeren de mulige besparelser ved lovforslaget til 96 millioner kroner.

Men fordi mange af eksemplerne af utilsigtet brug ifølge ministeren befinder sig i en gråzone, hvor brugen ikke er direkte ulovlig, men som af ministeriet vurderes som uhensigtsmæssig. Som eksempel nævner Troels Lund Poulsen i sit svar en virksomhed, som modtager godtgørelse for medarbejdere, som kun er ansat i den periode, som kurset varer, og samtidig opkræver et "ikke ubetydeligt beløb" i kursusgebyr fra medarbejderne.

Mærkeligt svar
Svaret overrasker Enhedslistens uddannelsesordfører, Johanne Schmidt-Nielsen, som har stillet spørgsmålene til ministeren.

Login