Trepartsmilliarder skal åbne døren for gamle arbejdsgiverdrømme

Regeringens ekstra milliarder til offentligt ansatte handler ikke kun om en større lønseddel til pædagoger og sygeplejersker, men i høj grad også om at få fagforeningerne til at afgive noget af deres indflydelse og acceptere et lønsystem, som minder mere om den private sektors.

Står det til statsminister Mette Frederiksen (S) kan landets pædagoger, sygeplejersker, sosu-assistenter og fængselsbetjente se frem til en klækkelig lønforhøjelse. Og vel at mærke en ekstraordinær én af slagsen, som kommer oveni de normale overenskomster og derfor ikke betyder, at andre grupper skal acceptere en lønnedgang ved vinterens overenskomstforhandlinger.

Nu er det ”jer, der arbejder med menneskers tur,” som statsministeren udtrykte det på FH’s ekstraordinære kongres i starten af september med henvisning til, at det under sidste valgperiode blev ”Arnes tur”.

Men hvor Arne kunne få sin pension uden modkrav, er milliarderne til de offentlige ansatte langt fra en gavebod.

Login