Thorning afviser nye trepartsforhandlinger

TREPART: Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) afviser i meget klare vendinger 3F's ønske om at genoptage de forliste trepartsforhandlinger. Der er ingen grund til at gå tilbage til en fuser, siger hun.

Mandag opfordrede 3F's formand, Poul Erik Skov Christensen, ellers regeringen til at indbyde til nye forhandlinger. Men det kan han godt glemme ifølge statsministeren.

"Det, synes jeg ikke, er nogen god ide. Der har vi været. Det endte blindt, og der er ingen grund til at gå tilbage til en fuser," sagde Helle Thorning-Schmidt (S) på sit ugentlige pressemøde i Statsministeriet tirsdag formiddag.

Regeringen aflyste trepartsforhandlingerne den 8. juni sidste år, fordi hovedbestyrelsen i Dansk Metal ikke ville gå med til at øge arbejdstiden ved at afskaffe feriedage eller helligdage.

Login