Støjberg vil øge selvbetjeningen

GØR-DET-SELV: Beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V) har i dag fremlagt to initiativer, der skal gøre livet nemmere for ledige. Forslagene er en del af det udspil om afbureaukratisering, ministeren har varslet i efteråret.

"Borgeren skal opleve, at beskæftigelsessystemet er til for borgeren og ikke omvendt. Derfor skal det være sådan, at borgerne selv skal booke samtalerne, når det passer dem, og ikke når det passer systemet," siger hun.

Det eneste krav til de ledige er, at de skal booke en samtale hver tredje måned.

Nyt udspil kommer snart
Med de nuværende regler bliver mødetidspunktet altid bestemt af jobcentrene, der med det nye tiltag vil kunne spare tid på at indkalde til møder. Det betyder administrative lettelser og besparelser.

At dømme ud fra en undersøgelse på Jobnet.dk er ikke kun jobcentrene, men også de ledige glade for mere digital selvbetjening. Otte ud af ti er ifølge undersøgelsen interesserede i at bruge nye selvbetjeningsmuligheder.

Login