Stærk krone kan koste tusindvis af job

ØKONOMI: Den danske krone er blevet styrket kraftigt i de seneste måneder. Men det er dårligt nyt for virksomhedernes konkurrenceevne i forhold til lande uden for Eurozonen. Tusindvis af job kan gå tabt.

Siden sommeren 2012 er en dansk krone blevet 11 pct. mere værd end en amerikansk dollar og 3 pct. mere værd, hvis man fordeler valutakursstigningen ud på salget til de 25 største eksportmarkeder, hvoraf mange ligger i Eurozonen.

Hvis udviklingen fortsætter, risikerer Danmark at miste op mod 20.000 job, viser beregninger fra bl.a. Sydbank.

Går ud over konkurrenceevnen
En stærkere krone er nemlig det samme som at tabe konkurrenceevne, fordi danske varer bliver dyrere i lande uden for euroen, som den danske krone derimod er bundet til.

Login