Sprogskoler parate til at gøre ukrainere klar til danske job

Landets sprogskoler har styrket bemandingen og er klar til at lære tusindvis af ukrainske flygtninge dansk. Ifølge FOA er sproget afgørende for, at de kan varetage job på de store velfærdsområder som ældrepleje og børnepasning, hvor der mangler hænder.

De har ellers nedjusteret kapaciteten i takt med, at færre flygtninge kommer til Danmark.  

Men de danske sprogskoler melder sig nu klar til at undervise de op mod 20.000 ukrainske flygtninge, som regeringen forventer, i det danske sprog.

”Vi var begyndt at ansætte flere undervisere, kort før krigen brød ud, hvor vi kunne se, at Folketinget stod til at lempe reglerne for udenlandsk arbejdskraft mere generelt. Vi er vant til at op- og nedjustere hurtigt, og vi har fået kontakt til undervisere, der kan påtage sig opgaven med ukrainerne,” siger formand Lars Nordborg, der repræsenterer 50 sprogcentre, der peger på, at sprogcentrene stort set ikke underviser syriske flygtninge.

Login