Socialrådgiverne: Reformhast giver problemer med retssikkerheden

KONTANTHJÆLP: Kommunerne fortolker begrebet uddannelsesparat vidt forskelligt. Der mangler en fælles faglig forståelse på tværs af kommunerne, siger socialrådgivernes formand. Hun peger på den store reformhastighed som en del af problemet.

Den store hast, hvormed regeringen har indført sine mange nye reformer, giver problemer med retssikkerheden ude i kommunerne. Det siger formanden for socialrådgiverne, Majbrit Berlau.

Hun peger på, at der er behov for en faglig forståelse på tværs af kommunerne om, hvad det vil sige at være uddannelsesparat. De nuværende forskelle er uholdbart store, mener hun.

”Der mangler en tværkommunal faglig forståelse af, hvad det vil sige at være uddannelsesparat, så skiven bliver ramt mere klart. Der er problemer med retssikkerheden, når verden ser fuldstændig anderledes ud, når man kommer 10 kilometer ind over en kommunegrænse,” siger Majbrit Berlau.

Login