SF vil kende omfang af kursus-klager

ARBEJDSLØSHED: SF's arbejdsmarkedsordfører udbeder sig nu et konkret antal på henvendelserne fra arbejdsløse om deres tilfredshed med jobsøgningskurser.

På sidste uges samråd i Arbejdsmarkedsudvalget sagde beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V) at hun har modtaget en del henvendelser fra borgere om jobsøgningskurser. En del utilfredse, men også positive tilkendegivelser, som ministeren sagde.

Den præcise fordeling ønsker SF's arbejdsmarkedsordfører Eigil Andersen dog at kende. Han har derfor igen rettet henvendelse til Støjberg:

"Hvor mange henvendelser pr. brev, e-mail og eventuelt også telefonisk - hvis dette er noteret - har beskæftigelsesministeren og Beskæftigelsesministeriet fået fra borgere vedr. jobsøgningskurser og aktivering for arbejdsløse siden 1. januar 2008?"

Login