S vil skærpe krav til private børnepassere

POLITISK SPLID: Private børnepassere skal ikke leve op til de samme pædagogiske krav som kommunale dagplejere. Bekymrende, mener Socialdemokratiet. Venstre vil ikke blande sig i forældrenes frie valg. 

Flere og flere børn bliver afleveret hos private børnepassere, når mor og far tager på arbejde. Det viser tal fra analyseinstituttet Bureau 2000.

Mens der i 2007 var 3.868 børn, der blev passet af private børnepassere, var tallet i 2016 steget til 8.504. Det er mere end en fordobling, siden VK-regeringen i 2005 pålagde kommunerne at dække mindst 75 procent af udgiften til den private pasning.

Udviklingen vækker stor bekymring hos Socialdemokratiet. Partiets familieordfører, Julie Skovsby, peger på, at private børnepassere ikke er underlagt de samme regler om tilsyn og kvalitetssikring som de kommunale tilbud, og dermed ved kommunerne reelt ikke, om kvaliteten er god nok.

Login