S-rådmand kræver nye tiltag for unge på kontanthjælp

FINANSLOV: Reformen af kontanthjælp risikerer at sende de unge på gaden, advarer S-rådmand fra Aalborg. Hun mener, at de unge skal kunne arbejde nogle få timer om ugen helt uden modregning i kontanthjælpen.

Det er en del af kontanthjælpsreformen, som skal skubbe de unge i gang med enten en uddannelse eller i job.

Men både socialrådgivere og boligforeninger advarer om, at reformen i stedet vil gøre de unge hjemløse, fordi de simpelthen ikke kan betale husleje for den nye sats på 5.753 kr. om måneden, der svarer til SU. Kritikken kommer også fra regeringens eget bagland.

"Vi bliver nødt til at finde på flere løsninger, hvis vi skal undgå at sende unge mennesker på gaden. Mister de først deres lejlighed, så kan det være første skridt mod en social deroute for nogle af de unge, som er lige på kanten af at være uddannelsesparate. Dem risikerer vi at tabe på det her," siger Mai-Britt Iversen (S), beskæftigelsesrådmand i Aalborg Kommune.

Login