Rød blok og DF vedtager ny arbejdsmarkedsydelse

DAGPENGE: Den nye arbejdsmarkedsydelse til folk, der falder ud af dagpengesystemet, er vedtaget med stemmer fra rød blok og DF. Derimod stemte V, K og LA imod. Den nye ydelse er kun midlertidig og udfases helt i 2016.

Et flertal i Folketinget har nu vedtaget den nye arbejdsmarkedsydelse. Den skal sikre forsørgelse på niveau med kontanthjælpen til de tusindvis af ledige, der mister retten til dagpenge i øjeblikket.

Arbejdsmarkedsydelsen adskiller sig dog fra kontanthjælp ved, at man ikke bliver modregnet i ydelsen, hvis man har formue eller en samlever i job.

Der er tale om en udmøntning af en aftale fra foråret mellem regeringen og Enhedslisten om en mere lempelig indfasning af dagpengereformen. Men tirsdag blev lovforslaget endeligt vedtaget i Folketinget, hvor også Dansk Folkeparti stemte for.

Login