Regeringen sætter refusionsmilliarder i spil

REFORM: En omlægning af de godt 100 mia. kr., kommunerne årligt får i refusion til beskæftigelsesindsatsen, er afgørende for resultaterne af regeringens beskæftigelsesudspil. Men detaljerne mangler, og V undrer sig over timing.

Langt størstedelen af den positive effekt, regeringens udspil til en beskæftigelsesreform forventes at få på beskæftigelsen, skal sikres gennem en omlægning af den statslige refusion til kommunerne på området.

Samlet forventer regeringen, at udspillet vil kunne øge den strukturelle beskæftigelse med 3.500 i 2020 og knap 6.000 på "langt sigt". Men kun 500 ud af de 3.500 flere i beskæftigelse i 2020 sikres af udspillets mange initiativer inden for uddannelse og støtte til de ledige.

Resten kommer fra den refusionsreform, som længe har været bebudet, men som det var forventet først skulle komme i kølvandet på reformen af selve beskæftigelsesindsatsen. At de to ting nu er slået sammen, kan kun skyldes en ting, mener Venstres arbejdsmarkedsordfører Hans Andersen.

Login