Regeringen lancerer sin tredje ungepakke

UNGE: En ny Ungepakke fra regeringen skal sætte ekstra skub i unges muligheder for at få et job, men initiativerne tager ikke fat ved problemernes rod, nemlig praktikpladsmangelen, lyder kritikken fra S. Også finansieringen af pakken møder kritik.

"Unge har det særligt vanskeligt på jobmarkedet i en krisetid, og det har de over hele verden. Derfor afsætter vi knap 180 millioner kroner til at sætte ekstra skub i mulighederne for de unge," siger beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V).

Ledigheden har i de sidste år været støt stigende blandt gruppen af 25-29-årige, og andelen af ledige i gruppen er markant højere end i resten af arbejdsstyrken. Det er en ekstraordinær situation, og derfor er der ifølge beskæftigelsesministeren behov for ekstraordinære midler, selvom ministeren dog også understreger, at den danske ungdomsarbejdsløshed for eksempel er lavere end i nabolandet Sverige.

Udover beskæftigelsesinitiativer som mulighed for længere virksomshedspraktik og øget kontakt mellem de unge og jobcenteret indeholder pakken også en række uddannelsesinitiativer. Der afsættes penge til flere læse-, skrive- og regnekurser, og der sættes penge af til en kampagne for at skabe flere praktikpladser, som målrettes mod virksomheder, som i dag ikke har elever i praktik.

Login