Regeringen afviser EL-forslag om højere løn til au pairer

BESLUTNINGSFORSLAG: I frustration over regeringens langsommelighed har Enhedslisten sendt sit eget forslag om højere løn og flere rettigheder til au pairer til afstemning i Folketinget. Regeringen afviser forslaget og vil komme med sit eget i stedet.

Enhedslistens tålmodighed med regeringen er løbet ud i kampen for at forbedre rettighederne for de næsten 5.000 au pairer i Danmark.

Allerede i november 2011, kort efter Thorning-regeringen kom til, lovede beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S), at ordningen skulle ændres. I første omgang satte hun et udvalg til at se på sagen. Men et år senere er der endnu ikke sket noget, og derfor har Enhedslisten nu stillet sit eget beslutningsforslag i Folketinget. 

"Regeringen har skudt det til hjørnespark i et udvalg i Beskæftigelsesministeriet. Men vi har  ikke hørt fra Mette Frederiksen," siger arbejdsmiljøordfører Jørgen Arbo-Bæhr (EL).

Login