Pres på regeringen for at frede lediges pension

REFORM: Regeringen vil have flere til at spare op til alderdommen, men samtidig kræver loven, at ledige skal hæve pension før tid. Beskæftigelsesministeren kalder det et "lille hul" og tør ikke sige, om det bliver lappet.

Flere danskere skal spare op til pension. Derfor foreslår regeringen i sit 2025-udspil, at arbejdsløse, selvstændige og lønmodtagere uden pensionsordning fremover forpligtes til at indbetale til pension.

Men samtidig er kommunerne ifølge loven forpligtet til at kræve, at ledige hæver deres pension og lever af pengene, før de kan få mere kontanthjælp.

Det både urimeligt og selvmodsigende, mener Dansk Folkeparti, som nu lægger pres på regeringen i forbindelse med forhandlingerne om reform af pensionssystemet.

Login