Politikere tilfredse med overenskomst-forlig

OK-FORLIG: Forsigtig politisk ros til industriens parter for overenskomstforliget. Den danske model virker i økonomisk modvind, siger flere af politikerne.

Selv om politikerne på Christiansborg per definition og tradition nødigt vil mene noget om overenskomst-forlig, så vil de alligevel gerne stikke næsen en smule frem om forliget på industriens område.

Natten til mandag blev parterne enige om en to-årig aftale, der blandt andet betyder bedre helbredskontrol, et nyt ligestillingsnævn, to ugers ekstra øremærket forældreorlov samt en ny fratrædelsesgodtgørelse samt en mindre lønstigning for industriens ansatte.

Flere af politikerne hæfter dog sig især ved, at parterne kan skrue en aftale sammen midt i en økonomisk krise.

Login