Overblik: Arbejdsmarkedet trækker tungt læs på finansloven

BESKÆFTIGELSESOVERBLIK: Justering af overførselsindkomster skal bidrage med over fem milliarder i regeringens finanslovsudspil. Derudover er boligjobordningen og Arbejdstilsynet udtaget til slankekur.

Beskæftigelsesområdet er udset til at spille en hovedrolle i regeringens bestræbelser på at få bundlinjen på næste års finanslov til at gå op.

Under overskriften 'justering af overførselsindkomster' vil regeringen finde 5,25 milliarder kroner frem mod 2025. Herudover skal der hentes 2,5 milliarder kroner fra den politiske aftale om flere år på arbejdsmarkedet, som regeringen indgik med Dansk Folkeparti i juni, ligesom en reserve på én milliard kroner fra aftalen om kontanthjælpsloftet skal indgå i finansieringen af regeringens reformplaner i de kommende år.

Dermed trækker besparelser på ydelser under Beskæftigelsesministeriet en stor del af det økonomiske læs i finanslovsudspillet for 2018.

Login