Østergaard: Reform af refusion kommer meget snart

PENGESTRØM: Regeringen forventer inden længe at kunne præsentere en endelig politisk aftale om en omlægning af refusionen på beskæftigelsesområdet. Aftalepartier har dog ingenting hørt.

Snart vil der komme vished om detaljerne i den reform af refusionen på beskæftigelsesområdet, som blev aftalt i forbindelse med forliget om en beskæftigelsesreform i sommer.

Det lover økonomi- og indenrigsminister Morten Østergaard (R), efter KL's formand, Martin Damm (V), på scenen til torsdagens Kommunaløkonomiske Forum i Aalborg efterlyste handling, så den sidste brik i regeringens stort anlagte beskæftigelsesreform kan komme på plads.

”Vi er i fuld gang med forhandlingerne med partierne. Det er en velkendt model. Den indgik jo i aftalen om beskæftigelsesreformen. Partierne har så haft brug for at vende skråen en ekstra gang. Men jeg forventer, det kan afklares inde for meget kort tid,” siger Morten Østergaard til Altinget.

Login