Nyt projekt skal bekæmpe ubevidst diskrimination på arbejdsmarkedet i hovedstaden

’En by af talenter’ er titlen på et nyt projekt, der skal sikre ikke-vestlige indvandrere flere og bedre job. Først gennem oplysning om fordelene ved mangfoldighed og senere mere konkret samarbejde. Arbejdet sker i kølvandet på coronafyringer, der har ramt ikke-vestlige særligt hårdt.

Over de næste to år har københavnske arbejdsgivere mulighed for hjælp til at komme ubevidst etnisk diskrimination til livs.

”Målet er at forebygge ubevidst etnisk diskrimination ved at tale med virksomhederne om de fordele, de kan få ud af at sætte fokus på etnisk mangfoldighed,” siger Sofie Havn Jensen.

Hun er seniorkonsulent i Foreningen Nydansker, som sammen med Als Research skal drive projektet for Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen.

Login