Ny undersøgelse: Påbud forhindrer ikke arbejdsulykker

KONTROLINDSATS: Hvis ikke der allerede er sket en ulykke, har påbud fra Arbejdstilsynet ingen positiv effekt, viser ny analyse. På trods af ny risikobaseret strategi mener Dansk Arbejdsgiverforening stadig, at der foregår for meget bevidstløs kontrol.

Der er næppe noget at grine af, når stigen vælter, eller ryggen siger knæk under et tungt løft. Men en arbejdsulykke er tilsyneladende en effektiv medicin mod fremtidige arbejdsulykker.

Det viser en omfattende analyse, som Arbejdstilsynet har foretaget af 29.000 danske virksomheder, der i perioden 2008-2013 har anmeldt minimum én arbejdsulykke.

Når Arbejdstilsynet sætter ind med særlige detailtilsyn på virksomheder, hvor der for nylig er sket en arbejdsulykke, falder antallet af alvorlige arbejdsulykker med op til 13 procent i de følgende år, mens de mindre alvorlige arbejdsulykker falder med ni procent.

Login