Ny sekretariatsleder til IT-Branchen

ITB har ansat ny chef til medlemsrekruttering og varetagelse af medlemmernes interesser.

44-årige Jakob Bork er ny sekretariatsleder i brancheforeningen IT-Branchen. Jakob Bork er uddannet cand.merc.jur. og kommer fra en stilling i Grundfos A/S. I IT-Branchen bliver Jakob Bork chef for medlemsservice og sekretariatet.

Her skal han blandt andet være med til at udvikle medlemsfordele og -services til organisationens godt 300 medlemmer, ligesom en del af jobbet bliver rekruttering og fastholdelse af medlemmer. Derudover bliver Jakob Bork ansvarlig for ITB's økonomi- og it-opgaver.

Jakob Bork tiltrådte stillingen 16. marts.

Login