Ny formand til Ejendomsforeningen Danmark

Ejendomsforeningen Danmarks administratorsektion får ny formand, når Henrik Dahl Jeppesen overtager posten fra Sven Westergaard. 

Ejendomsforeningen Danmarks administratorsektion har valgt Henrik Dahl Jeppesen som ny formand. Han afløser Sven Westergaard, der træder tilbage både som formand i administratorsektionen og som næstformand i hovedbestyrelsen.

47-årige Henrik Dahl Jeppesen er til daglig administrerende direktør i DEAS A/S og har siddet i administratorsektionens bestyrelse siden 2008. Han ser frem til at påtage sig den nye rolle og udtaler i en pressemeddelelse:

”Jeg glæder mig til at være med til at sætte ejendomsbranchen endnu mere på dagsordenen. Ejendomsforeningen Danmark er i dag en moderne, veldrevet erhvervsorganisation, som bestyrelsen i samarbejde med sekretariatet og medlemmerne til stadighed skal forbedre og styrke.”

Login