Ny 225-timers-regel rammer børn

INTERVIEW: Regeringens stramning af 450-timers-regelen får utilsigtede konsekvenser for børnene, lyder advarslen fra Børnerådet, som peger på, at en fattig barndom giver børn ringere forudsætninger for uddannelse og beskæftigelse senere i livet.

"Familien bliver fattigere, og så ved vi, at der bliver skåret på fritidsaktiviteter, som koster penge, tøj, computer og mobiltelefon. Det kan lyde som luksus, men det er en helt almindelig del af at være i et fællesskab," siger hun og tilføjer:

"Og det er afgørende for børn at være del af fællesskab, ved vi fra undersøgelser. Det er afgørende for motivationen til at tage en uddannelse. Børn, som deltager i kulturelle aktiviteter og sport, får bedre uddannelser og klarer sig generelt bedre senere i livet."

Desuden sparer mange forældre også på den sunde kost, når der er lidt at rutte med, og det kan skabe sundhedsmæssige problemer med eksempelvis overvægt, peger Lisbeth Zornig Andersen desuden på, men understreger også, at det optimale for både børn og voksne er, at forældrene har et arbejde. 

Login