LO’s historie behandles mere kærligt end kritisk i Poul Smidts "Ulvetider og skiftespor"
Poul Smidts nye bog om LO’s selvstændige historie giver overblik, men ikke nogen skarp analyse af en fagbevægelse, der delvist har formøblet en vinderposition, skriver Svend Bie.
Den danske fagbevægelse har - fra "gærkonflikten" i 1998 til sammenslutningen mellem LO og FTF i 2019 - præsteret både at udvikle overenskomstsystemet og levere solid politisk påvirkning i en tid med globalisering, teknologispring, kvindekamp, efterlønsreformer og stærke blå regeringer.
Men uden at skabe en grundlæggende løsning på det helt store problem, at privatansatte medlemmer siver støt og roligt, år for år, fra de tidligere LO-forbund, mens de såkaldte gule fagforeninger lige så støt og roligt vinder terræn. Om et år eller to vil Det Faglige Hus være større end 3F, og hvad stiller man op med det?
Det er denne dramatiske periode for arbejdsmarkedet og fagbevægelsen, som er i fokus for Poul Smidts bog, "Ulvetider og Skiftespor."