Ledige tvinges til at hæve pension før tid

PENSION: Kommuner presser kontanthjælpsmodtagere til at hæve arbejdsmarkedspension før tid. Pensionsbranchen kritiserer regler forud for planlagt reform af pensionssystemet.

45 år på de syv verdenshave fik sidste år en brat afslutning for Niels Kristian Klausen. Ærø-rederiet Kromann gik konkurs, og Niels Kristian Klausen stod tilbage som kaptajn på en coaster uden brændstof i Vestindien.

Tilbage som arbejdsløs i dansk farvand fik 62-årige Niels Kristian Klausen bevilliget seks måneders kontanthjælp. Nu er de seks måneder gået, og kommunen forlanger, at han hæver sin arbejdsmarkedspension hos PFA og betaler pengene tilbage.

“Det virker uretfærdigt. Det var jo meningen, at jeg skulle leve af de penge, når jeg bliver gammel. Og ved at hæve dem tre år før tid mister jeg en stor del af opsparingen,” siger han.

Login