Ledelsesrådgiver: Indspiste jobopslag hæmmer jobskifte mellem det offentlige og private

Sektormobiliteten blandt ledere i det offentlige er generelt lille. Noget kan skyldes, at den offentlige sektor har et image-problem i forhold til mange potentielle private kandidater. Et godt sted at starte er stillingsannoncerne, skriver Britta Borch Egevang.

”Tårnby henter ny kommunaldirektør i Helsingør,” står der i den kommunale nyhedsmail. En direktør fra den ene kommune til den anden; det er ikke noget særsyn. Kommunale ledere har som hovedregel en fortid i en anden kommune, statslige ledere kommer som oftest fra staten – og de fleste i den private sektor bliver i det private.

Der er lavet adskillige undersøgelser og anbefalinger til at øge sektormobiliteten, men hvordan går det egentlig med det? Når man som vi arbejder med professionel rekruttering, er det afgørende, at vi finder de bedste kandidater til en stilling. Uagtet om de er i den offentlige sektor eller den private sektor. Faktum er, at vi ofte oplever, at det er svært at flytte kandidaterne fra den ene sektor til den anden, men hvorfor?

Forsknings- og analysecentret Vive har i 2022 lavet en undersøgelse over sektorskifte baseret på et spørgeskema til 4.930 ledere om deres eget skifte. Sektorskifte defineres som et jobskifte mellem staten, regionerne, kommuner eller den private sektor. Undersøgelsen indeholder også tal for den registerbaserede identifikationen af sektorskifte foretaget af Danmarks Statistik.

Login