Kommissionens kamp mod EU-regeljunglen får kritik

FORENKLING: Der er erklæret krig mod dårlig lovgivning fra EU-Kommissionens side, der vil skabe mere åbenhed omkring, hvordan EU’s regler bliver lavet, og hvad de får af konsekvenser. Men der er tale om vådeskud, lyder kritikken fra både fagforeninger og dele af erhvervet.

BRUXELLES: Syv ud af ti EU-borgere mener, at EU’s regler er for komplicerede.

Det er ikke en statistik, som den nye EU-Kommission vil have siddende på sig efter at have slået sig stort op på at ville det modsatte. Derfor præsenterede Kommissionens egen forenklings-tsar, første-næstformand Frans Timmermans, i denne uge en pakke med tiltag, der skal skabe mere åbenhed omkring lovgivningsprocessen og stramme op på analyserne af, hvad EU’s regelværk medfører af omkostninger.

”Vi skal være ærlige om, hvor der har været skuffende resultater og uforudsete konsekvenser, om de er økonomiske, sociale eller miljømæssige, og vi skal være parate til at gentænke og forbedre det, hvor der er behov for det,” lyder det fra Timmermans.

Login