Kollektiv lønnedgang er nået til det offentlige

SMALHALS: En gruppe arkitekter i en statslig styrelse har netop accepteret større lønnedgang for at undgå fyringer. Den praksis er hidtil mest set i den private sektor, og fagforeninger advarer mod at gå ned i løn for at redde jobbet.

"Det kommer bag på mig. Vi er slet ikke bekendte med noget lignende. Jeg tvivler ikke på, at det er en overvejelse, man nogle gange har, men i sidste kan de fleste godt se, at det ikke hjælper noget at gå ned i løn," siger Lars Qvistgaard, der er formand for DJØF's overenskomstforening til Politiken.

I de seneste måneder er hundredvis af medarbejdere blevet fyret i ministerier og styrelser som følge af regeringens besparelser.

Også i Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme (tidl. Slots og Ejendomsstyrelsen) er 23 medarbejdere blevet fyret. Men arkitektenheden i styrelsen fik en varsling fra ledelsen om, at de måtte gå kollektivt ned i løn eller indstille sig på fyringer.

Login