Jobpræmie for enlige forsørgere virker

KORT NYT: Den midlertidige jobpræmieordning for langtidsledige enlige forsørgere har haft en positiv effekt. Det konkluderer en ny rapport udarbejdet af Kraka og Aarhus Universitet.

Siden 1. januar 2011 har langtidsledige enlige forsørgere kunne få en jobpræmie på op til 600 kroner skattefrit om måneden, hvis de kom i arbejde. Godt to år senere er den ordning nu blevet evalueret, og det er konklusionen, at ordningen har haft en signifikant positiv effekt.

Ordningen blev iværksat for at få flere enlige dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere i arbejde. En befolkningsgruppe hvis økonomiske gevinst ved at arbejde frem for at være ledig er mindre, fordi ydelser som boligsikring og tilskud til daginstitution reguleres efter indkomst.

Rapporten skønner, at mellem 450 og 900 personer, af målgruppens på knap 15.000, er kommet i fuldtidsbeskæftigelse som følge af ordningen. Det betyder mellem 100 og 200 millioner kroner mere i statskassen årligt.

Login