Håndholdt indsats med hentning og havregrød

UNGE: Privat firma har succes med at få svage unge i uddannelse og job. Løsningen er en langt mere håndholdt indsats, end jobcentrene kan tilbyde.

Med "Ungepakken" har regeringen rettet sit fokus mod unge, der står uden uddannelse eller job. Med initiativer for godt 1,4 milliarder kroner håber Undervisnings- og Beskæftigelsesministerierne at få alle unge i gang.

Men et er pengene, der ryger efter projektet. Noget andet er, hvordan det rent praktisk skal lade sig at gøre for jobcentrene og UU-vejledningen at nurse de unge i gang, som for tiden er et stykke fra både uddannelse og jobmarkedet. Det kræver nemlig en ekstraordinær indsats at løfte den opgave, siger markedschef i konsulentvirksomheden A2B, Steen Jakobsen.

100 procent videre
Under navnet "Unge-kompasset" hjælper A2B for tiden op mod 60 kommuner med deres målrettede unge-indsats over for 18-29-årige, og den nyeste erfaringsrapport fra Silkeborg Kommune er næsten for god til at være sand. 67 unge ud af de 67, der startede på forløbet, endte enten i uddannelse eller med et job. Svaret på succesen er ifølge markedschefen den håndholdte indsats, som til tider er så håndholdt, at firmaets lokale konsulenter fungerer som forældre.

Login