Forskere: Fundamentet vakler under den danske model

LEDIGHED: A-kasser og fagbevægelsen er under pres, og det bringer den danske model i fare, mener flere forskere, der efterlyser politisk stillingtagen.

Medlemmerne siver fra a-kasserne som aldrig før, og store dele af fagbevægelsen oplever også voldsomme læk i medlemsantallet. 

Og når kommunaliseringen af jobcentrene samtidig vil presse både a-kasser og fagbevægelsen, kan den danske model blive svækket, mener blandt andre Jesper Due, professor ved Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organsationsstudier (FAOS) ved Københavns Universitet.

Siden 1907 har a-kasserne eksisteret og lige siden genereret medlemmer til fagbevægelsen. Men fra 1995 til 2008 er tilslutningsgraden til a-kasserne - ifølge tal fra AK-Samvirke og FAOS - faldet fra 80 procent til 70 procent, og det vil sige, at næsten 900.000 af arbejdsstyrken på 2,9 mio. danskere står uden en arbejdsløshedsforsikring.

Login