Forsker: Kæmpe behov for en jobformidler-uddannelse

INTERVIEW: De ledige har ingen retssikkerhed, fordi mange ansatte i jobcentrene ikke kender lovgivningen eller redskaberne i beskæftigelsesindsatsen, siger arbejdsmarkedsforsker Henning Jørgensen. Han opfordrer til, at der bliver lavet en regulær jobformidler-uddannelse.

Hvis den nye reform af beskæftigelsessystemet skal blive en succes, så skal der oprettes en ny professionsuddannelse som jobformidler.

Sådan lyder budskabet fra arbejdsmarkedsforsker, professor Henning Jørgensen fra Aalborg Universitet. Han udkommer snart med ny forskning om medarbejdernes kvalifikationer og praksis på landets jobcentre.

Og der er ifølge professoren i den grad behov for at få etableret en egentlig beskæftigelsesfaglighed på jobcentrene. I dag har medarbejderne alle mulige forskellige uddannelsesbaggrunde og ofte uddannelser, der ikke har nogen beskæftigelsesfaglighed eller giver nogen form for kompetencer som jobformidler.

Login