Formandskandidat i 3F indleder ny medlemsjagt

Den tidligere kølehus-arbejder Henning Overgaard har som den første meldt sig som kandidat til formandsposten for 3F. Han vil først og fremmest sætte mere tryk på rekrutteringen af nye medlemmer.

"Jeg ser sagen om Pers dobbeltliv som et lukket kapitel, som vi håndterede så godt, vi kunne. Nu skal vi prioritere at få flere unge medlemmer, og vi skal have arbejdsgiverne til at få flere virksomheder på overenskomst."

Sådan lyder meldingen fra 50-årige Henning Overgaard, tidligere formand for 3F Transport i Esbjerg og byrådsmedlem for Enhedslisten samme sted. De sidste fem år har han været forbundssekretær i 3F og socialdemokrat.

Efter talrige opfordringer annoncerede han i weekenden sit kandidatur til formandsposten til kongressen den 8. april, og der er nok at tage fat på.

Login