Formanden for AkademikerPension vil selv pensioneres

Egon Kristensen, der har været bestyrelsesformand i AkademikerPension siden 2016, har valgt ikke at genopstille, når medlemmerne skal vælge nye bestyrelsesmedlemmer i november.

Formanden i AkademikerPensions bestyrelse takker af efter fem år på posten. Han skal selv på pension.

Pensionsselskabet oplyser i en pressemeddelelse, at Egon Kristensen ikke genopstiller, når medlemmerne 18. november skal vælge to nye bestyrelsesmedlemmer.

"Da jeg kom til, var der stort set ingen, der kendte os – ikke engang vores egne medlemmer. Det har ændret sig, fordi vi har valgt at vende blikket mod vores medlemmer og være dagsordensættende på en række områder," siger den afgående formand i pressemeddelelsen.

Login