Formand for Danske Fodterapeuter træder af

Efter 14 år i front for Danske Fodterapeuter giver Tina Christensen teten videre ved foreningens landsmøde til oktober.

"Det er tid til at lade nye kræfter tage over, så Danske Fodterapeuter kan få ny energi til at arbejde videre med fodsundheden i samfundet," siger Tina Christensen, der har valgt at trække sig som formand for brancheorganisationen.

Det oplyser Danske Fodterapeuter i en pressemeddelelse.

Tina Christensen har siddet ved forhandlingsbordet på vegne af organisationen de sidste 14 år. Her har hun arbejdet for bedre arbejdsvilkår for Danske Fodterapeuters knap 2000 medlemmer.

Login