Finanssektorens Arbejdsgiverforening får ny direktør
Nicole Offendal er ny administrerende direktør i Finanssektorens Arbejdsgiverforening. Hun kommer fra en stilling som HR-chef i Danske Bank.
Nicole Offendal bliver ny administrerende direktør i Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA).
Det skriver FA i en pressemeddelelse.
”Jeg kender FA som en organisation, der er præget af høj faglighed i både medlemsrådgivningen og i de politiske indsatser. Den linje skal vi fortsætte, udbygge og forfine, så FA’s strategiske og politiske profil bliver endnu stærkere,” fortæller Nicole Offendal i pressemeddelelsen.