Nicolai Wammen overtager særlig rådgiver fra Ane Halsboe

Christina Vester Nielsen bliver særlig rådgiver for Nicolai Wammen, når en af hans nuværende rådgivere går på barsel. 

Når Nicolai Wammens (S) særlige rådgiver Ida Bjørn Mortensen går på barselsorlov fra 19. september, bliver det Christina Vester Nielsen, der skal vikariere. 

Det oplyser Finansministeriet i en pressemeddelelse

Det er ikke første gang, at Christina Vester Nielsen er blevet tilkaldt som vikar. Hun kommer nemlig direkte fra at være midlertidig rådgiver for Ane Halsboe-Nielsen i Beskæftigelsesministeriet

{{toplink}}

Den stilling har hun varetaget siden april 2024. Det er endnu ikke oplyst, hvor lang tid hun skal være særlig rådgiver i Finansministeriet. 

Det er ikke første gang, at Christina Vester Nielsen skal arbejde sammen med Nicolai Wammen. Hun har nemlig tidligere været kampagneleder for socialdemokraten. 

Hun har også tidligere været ansat som faglig chef for den politiske afdeling i Socialdemokratiet.

Wammen har desuden Jakob Eldrup Lauesen og Thomas Søby ansat som særlige rådgivere.

{{toplink}}

Forrige artikel HK henter ny pressechef fra Landbrugsstyrelsen HK henter ny pressechef fra Landbrugsstyrelsen Næste artikel Tidligere EU-parlamentariker får job i fagbevægelsen Tidligere EU-parlamentariker får job i fagbevægelsen