Finanslov skal gøre det lettere at skaffe hænder til ældreplejen

FL19: Regeringen vil bruge et større millionbeløb på at støtte rekrutteringen af personale til ældreplejen. Men der skal flere hænder til for at gøre feltet mere attraktivt, mener DF, der vil have flere penge på bordet.

Kommuner rundtom i landet skriger på hænder, der kan tage en tørn med at hjælpe og pleje det stigende antal ældre.

Derfor har regeringen afsat 180 millioner kroner med sit finanslovsforslag målrettet ældreplejen. Pengene skal både bruges til at bekæmpe ensomhed blandt ældre og til initiativer, som gør det lettere at rekruttere sosuer og andet plejepersonale.

”Vi har en udfordring med rent faktisk at få hænder nok. Altså at kunne rekruttere ind til sosu-området. Derfor vil der også være afsat penge til initiativer, der kan sikre flere lyst til at arbejde på området,” sagde finansminister Kristian Jensen (V), da han torsdag formiddag fremlagde regeringens forslag til næste års finanslov.

Login