En tung beskæftigelsespolitisk arv

ANALYSE: Ti års borgerlig beskæftigelsespolitik har cementeret Nyrup-regeringens spæde optakt til at individualisere aktiveringen, og den linje ser en ny, rød regering ikke ud til at afvige fra. En ny regerings ændringer i beskæftigelsespolitikken får en svær fødsel, for S er klemt mellem fagbevægelse og KL.

Dagpengeforringelser, efterlønsreformer og kommunalisering af beskæftigelsesindsatsen er de tydeligste arbejdsmarkedspolitiske fodaftryk, lyder opsummeringen samstemmende fra beskæftigelsespolitiske connaisseurer, som Altinget.dk har talt med.

Grundet de igangværende forhandlinger om regeringsgrundlaget og endnu ikke afholdte trepartsforhandlinger er det uvist, hvordan fremtidens dagpengesystem vil blive skruet sammen, men det står nogenlunde klart, at den fireårige dagpengeperiode, som VKO rundbarberede, ikke genopstår som fireårig igen.

Men flertallet for den seneste efterlønsreform består efter folketingsvalget. Dermed rækker ti år med Venstre-ministrene Claus Hjort Frederiksen og Inger Støjberg også ind i næste årti som en af de mere mærkbare personlige konsekvenser for danskerne. Men ti års VKO-politik trækker også spor på en måske umiddelbart mindre mærkbar måde for flertallet af danskerne: Det enstrengede beskæftigelsessystem.

Login